Ergoterapi-Klinik tilbyder:
Jeg tilbyder systematisk undersøgelse af din problematik inden vi sammen tilrettelægger et behandlingsforløb for dig.
I behandlingen vil der blive udarbejdet individuelle hjemmetræningsøvelser.
Jeg har mulighed for at tilbyde Vital-Stim-Plus i min behandling af ansigt, mund og svælg sammen med andre ergoterapeutiske behandlingsmetoder.
Vital-Stim-Plus er el stimulering som giver styrketræning af ansigtets, mundens og svælgets muskler, så kvaliteten af synkeprocessen forbedres. Ligeledes øges antallet og effektiviteten af dine synk.

Synkevanskeligheder kan opstå som en naturlig del af det at blive ældre og kan være en følge ved mange sygdomme f.eks.
Hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, hjernesvulst, demens, KOL, Parkinson, Sclerose, hoved-halscancer eller almen svækkelse
Tegn på synkeproblemer kan være, at du:
- Hoster eller rømmer dig i forbindelse med at du spiser og drikker.
- Har en konstant klump i halsen.
- Har besvær med at holde og/eller bearbejde mad og drikke i munden.
- Får en uklar stemme (”våd” stemme) efter at have sunket.
- Får en besværet vejrtrækning efter et måltid eller at maden sætter sig fast i halsen efter at du har sunket.
- Bruger lang til på et måltid eller helt opgiver at spise et måltid.
- Oplever et uplanlagt vægttab.
- Har haft gentagne lungebetændelser evt. med indlæggelser på sygehuset til følge.