Ergoterapi-Klinik tilbyder:
Jeg undersøger og vurderer dig i forhold til din skade, din individuelle funktion og fremtidige potentiale inden vi sammen tilrettelægger et individuelt behandlingsforløb tilpasset dit funktionsniveau.
Hvis dine symptomer er af fysisk karakter, benytter jeg bl.a. mine hænder og omgivelser til at fremme muskelaktivitet i det normale bevægemønster, således at det bliver nemmere for dig at udføre dagligdagens aktiviteter.
Hvis dine symptomer er af kognitiv karakter, benytter jeg bl.a.rådgivning og vejledning omkring hjernen og dens funktioner. Vi tilrettelægger omgivelserne og genoptræner din hjerne, sådan at det bliver nemmere for dig at udføre dagligdagens aktiviteter.
Vores fælles mål vil være at du igen kan klare hverdagen.

En hjerneskade kan opstå som følge af hjernesygdomme som hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, hjernesvulst, Parkinson eller Sclerose.
Hverdagens aktiviteter kan blive vanskelige at udføre og kræver ekstra energi, samt det er svært at tage sig sammen til at udføre dem.
Du oplever fx at den ene side af din krop er lammet, du bliver hurtigere træt, har svært ved at koncentrere dig eller mister overblikket. Måske er din måde at handle og tænke på ændret eller du har svært ved at skabe struktur på din hverdag.