Energiforvaltning
Har du en oplevelse af, at din hverdag er markant ændret uden at andre kan se det på dig? Det kan være følger efter en skade i hjernen, hjernerystelse eller covid.
Fokus vil være at få skabt et overblik over din døgnrytme, analyseret dit søvnmønster og dine aktivitets problematikker i hverdagen (ADL).
Senfølger kan have mange ansigter:
- Du har svært ved at skabe dig et overblik over dagen.
- Du kan ikke komme i gang med hverdagens aktiviteter.
- Trætheden er ved at vælte dig og selvom du sover, bliver du ikke udhvilet.
Mette er henvist til ergoterapi efter et sklerose attack.
”Jeg har fået bedre forståelse og gavn af hvordan hvil og små pauser kan gøre min hverdag bedre. Det hjælper mig at vi har skrevet ting op som jeg gerne vil kunne igen eller opnå til en vis grad. Så kan jeg se at jeg har flyttet mig, også selv om det er små fremskridt så er det skridt i den rigtige retning. At finde løsninger til mere energi, hvor kan jeg hente mere energi og hvad tager min energi – energi forvaltnings metoder”.
Mette 45 år
Hvad er energiforvaltning?
Energiforvaltning handler om, at du skal lære at forvalte den energi du har, på en mere hensigtsmæssig måde, så du undgår overbelastning.
Din hjerne arbejder ikke lige så effektivt som før skaden, så derfor kræver det mere energi af hjernen at udføre de samme aktiviteter, som du udførte før skaden.
Den går ud på, at du rangerer de aktiviteter, du laver ud fra om du oplever dem som mental anstrengende (røde), mindre anstrengende (gule) eller ikke anstrengende/energigivende (grønne) aktiviteter.
Dette indsætter du i et ugeskema, så du kan holde styr på, hvad du bruger din energi på, og dermed gøre din uge så overskuelig som mulig og undgå overbelastning.
Derudover er det vigtigt, at du indlægger hjernepauser i løbet af dagen.
Dette kan være en stor opgave at arbejde med alene, så du kan have brug for vejledning og redskaber til at skabe overblikket. Desuden kan der være brug for behandling af kropslige symptomer for, at du bliver i
stand til at få ro i kroppen.
Jeg kan også tilbyde vejledning/undervisning af dine pårørende i samarbejde med dig.